Træning

MTB Esbjergs træningstider er generelt som følger:

  • Tirsdag 18-20: A+B+C hold
  • Torsdag 18-20: A+B+C hold
  • Søndag kl 9-12: Fællestur for alle 3 niveauer

Der køres fra klublokalet i Sædding Fritidscenter, Fyrparken 1H, 6710 Esbjerg V.Derudover er der generelt tekniktræning for A/B/C niveauer hver 3. Lørdag; som regel fra ca. kl. 9 til ca kl. 12.
Endelig vil der ofte være medlemmer der tager ud på en tur på egen hånd, og som slår den op på vores Facebook gruppe så interesserede på det samme niveau kan køre med. 

Vi har en Facebook gruppe, MTB Esbjerg – Kun for medlemmer. Du bliver godkendt som medlem af denne gruppe når du har betalt kontingent og din indbetaling er registreret.

Hvert træningspas ledes af en kaptajn, som sørger for sætte tempo og er ansvarlig for at alle kommer med rundt. På C holdet vil der ofte også være en agterlanterne som holder øje med at ingen falder bagud og får kaptajnen oppe foran til at justere tempoet så alle kan følge med rundt.

Vores kaptajner har gennemgået et kursus via DGI. De har styr på førstehjælp, og kan også hjælpe dig med teknikken hvis du er nybegynder og støder ind i problemer på sporet. Skulle uheldet være ude, så medbringer de førstehjælpsudstyr og en telefon. Hvis du har nogle helbredsproblemer, f.eks. sukkersyge, epilepsi eller lign., så skal du lige huske at sige det til kaptajnen inden start så han/hun er klar over det.